Om Berner Sennen   
Berneren betegnes som en af de store gårdhunde, og generelt er de selvsikre, robuste og selvstændige.

Bernerens hjemland er Schweiz, hvor den i flere tusind år tjente som både vagthund, trækhund, og familiehund på de store, afsides beliggende alpegårde i det barske bjergklima omkring Bern.

Hundene var arbejdsdyr, medhjælpere på gårdene,  som alpebøndernes beskytter af hus, familie og husdyr, og arbejdsvillige trækdyr når høet skulle bjærges eller mælk og andre varer senere skulle trækkes med vogn til mejeri og markedsplads. Berneren er ligefrem blevet kaldt for ”den fattige mands hest”, men den har været langt mere nøjsom, stærk  og anvendelig i de barske bjergegne,end nogen hest kunnet have været. Schweizerne har igennem mange århundreder udvalgt de mest instinktsikre hunde til avlen.Udover de nævnte egenskaber måtte berneren ikke jage vildtet eller andre dyr på gården, den måtte ikke løbe ud i markerne, og den skulle vogte ejendele og redskaber når dens mennesker arbejdede i markerne - 
og næsten det vigtigste, den måtte absolut ikke strejfe.

 

Resultatet er, at de fleste individer i racen, meget dybtliggende har følgende egenskaber:

 
Et meget lille jagtinstinkt. Bernere strejfer sjældent, deres aktionsradius er ikke så stor, idet den finder det mere naturligt at blive og passe på sin flok/familie. Den giver signal når noget usædvanligt optræder i omgivelserne, men vogter mest i kraft af sin størrelse. Den har det bedst når hele flokken/familien er samlet, og det vil ikke være usædvanligt, hvis den på forskellig vis prøver at holde flokken samlet,”hyrder” børn, som sakker agterud på ture o.l. 

Alt dette gør den til en fremragende familiehund. Professor Albert Heim skrev bl.a.: “Alle Sennenhunde er uden falskhed, behagelige, og gode hus, og familiehunde,
som næppe overgås af andre racer. Hengivenhed, trofasthed, årvågenhed og forståelse udmærker dem.

En Berner Sennen synes mig at være den smukkeste hund, der overhovedet findes.”
Vi tror, at ingen, der virkelig kender en Berner Sennen, vil modsige Albert Heim.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite